Entries in sanskrit (1)

mandag
okt.182010

Hvad betyder ”Namaste”?

Hvis man er ny til yoga og har været til et par yogatimer kan man måske undre sig over hvorfor yogalæreren siger ”Namaste” i slutningen af timen (hvis man altså ikke har fået det forklaret før eller ikke kender den indiske tradition).

Aadil Palkhivala indisk yogalærer giver følgende forklaring på yogajournal.com: Selve gestussen Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person.

"Nama" betyder at bøje, "as" betyder jeg, og "te" betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”Jeg bøjer mig for dig”.

For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Man kan også lægge hænderne sammen foran det tredje øje, bøje hovedet og derefter sænke hænderne ned til hjertet. Dette er en specielt dyb form for respekt. Selvom man i vesten siger ordet ”Namaste” samtidig med gestussen, er det i Indien unødvendigt at sige ordet samtidig, fordi gestussen i sig selv betyder Namaste.

Man bringer hænderne sammen på hjertet for at øge strømmen af guddommelig kærlighed. Det at bøje hovedet og lukke øjnene hjælper egoet til at overgive sig til det guddommelige i hjertet. Namaste hjælper to individer, fx læreren og eleven, med at komme sammen til et sted af samhørighed, tidløshed og fri af egoets bånd. Hvis det er gjort med en dyb følelse i hjertet og uden egoet kan der opleves en dyb forening af sjæle.

Ideelt set burde Namaste udføres både i starten og slutningen af yogatimen. Normalt er det gjort i slutningen af timen fordi sindet er mindre aktiv og energien i rummet er mere fredfyldt. Læreren begynder med Namaste som et symbol på taknemmelighed og respekt mod sine elever og sine lærere og inviterer sine elever til at forbinde sig til sandheden, at vi er alle sammen ét når vi lever fra hjertet. På lærerens Namaste må eleverne gerne svare med Namaste for at udtrykke deres taknemmelighed og respekt.