Nyhedsbrev

TILMELD dig mit nyhedsbrev og modtag lejlighedsvis info om nyheder, kurser og workshops.
KLIK HER FOR TILMELDING.

Velkommen til Pure Yoga!

  • Kunne du tænke dig at få indre ro, balance og velvære?
  • Har du spændinger i nakke og skuldre eller føler du dig stiv i kroppen?
  • Mangler du styrke, energi og overskud?

Yoga betyder forening og det er forening af krop, sind og ånd. Formålet med yoga er at berolige sindet og skabe et afbalanceret, sundt og tilfredsstillende liv. Når du dyrker yoga kommer du ind i nuet og bliver mere opmærksom på din krop og dit åndedræt. Yoga giver energi, styrke, smidighed, indre ro og velvære. Den løsner op for spændinger i kroppen og giver mental fokus og balance, som du vil mærke positivt i længden.

I en "Pure Power" yogatime laver vi dynamisk vinyasa flow. Vi starter hver time med en kort meditation, derefter laver "flows" og slutter af med afspænding. Klasserne har forskellige temaer eller timen kan være bygget op omkring en bestemt stilling. Disse timer vil være styrkende og energigivende samt virke afbalancerende på krop og sind, hvor du vil både mærke din styrke og få indre ro. Det er en dynamisk og intens time, hvor du kan få sved på panden. Se under holdundervisning.

I en "Pure Balance" yogatime arbejder vi med hele kroppen gennem forskellige dynamiske og statiske stillinger, så alle muskelgrupper trænes. Der vil være solhilsner, stående og siddende stillinger, for- og bagoverbøjninger, omvendte stillinger og hver time afsluttes med afspænding - et program med styrke og stræk der giver balance til krop og sind! Tempoet er langsommere og timen er mindre intens end "pure power" timen.

I en "Pure Pleasure" workshop vil vi gå mere indad og dyrke genopbyggende, afspændende og meditativ yoga. Vi arbejder med passive stræk i stillingerne i et langsomt tempo. Du vil blive afstresset og føle dig som ny efter denne time! Se under workshops.

Ud over fysisk yoga er det også vigtigt at have det godt psykisk og mentalt og at have balance i hverdagen. Her på siden under inspiration kan du løbende finde artikler og indlæg, der handler om yoga, sundhed, velvære, krop og psyke. God fornøjelse!