Yoga og meditation i virksomheder: Få sunde og glade medarbejdere

 

  • Arbejder I mange timer foran en computerskærm?
  • Ondt i ryg, skulder og nakke? Spændingshovedpine?
  • Travl og stresset hverdag med mange deadlines?

Mange mennesker der arbejder på kontor i dag har spændinger i kroppen som følge af mange timers siddende arbejde foran computeren. Derudover er der deadlines der skal nås og det sætter pres på medarbejderne både psykisk og mentalt.

Det moderne menneske er meget "i sit hoved" og har mistet kontakten til sin krop, hvorfor diverse skavanker opstår. Dertil kan der komme stress og sygemelding ved for meget arbejdspres eller manglende balance mellem arbejde og privatliv.

Det kan der heldigvis gøres noget ved. Hvis I ønsker at få løsnet op i spændinger i kontorkroppen, så er yogaundervisning en god løsning. 

Yoga er et holistisk værktøj, som afbalancerer krop og sind. Med yoga kan I forebygge stress og mindske sygefravær på arbejdspladsen samt skabe sundhed og trivsel for jeres medarbejdere.

Yoga giver jeres medarbejdere fysisk, mental og psykisk overskud, styrke, smidighed, velvære og motivation.

Ved regelmæssig dyrkning af yoga fjernes spændinger i kroppen og i sindet. En regulær yogapraksis giver øget ro, balance og mental fokus. I undgår stress og sygefravær og får friske, energifyldte, sunde og glade medarbejdere.

Jeg har mange års erfaring med undervisning i virksomheder og jeg kan skræddersy et forløb der passer bedst til jeres behov.

Yogaundervisningen er som regel af 60, 75 eller 90 minutters varighed per gang. Det kan også kombineres med kontoryoga/mindfulness pauser på 15-20 minutter som lægges ind i jeres arbejdstid. 

For at få størst udbytte af yogaen, anbefaler jeg altid et fast forløb, med undervisning mindst 1-2 gange om ugen. Jeg tilrettelægger et program efter jeres behov, deltagernes niveau og instruerer grundigt i stillingerne, så alle kan følge med.

Jeg underviser i følgende yogaformer:

  • Klassisk hatha yoga
  • Hatha/vinyasa flow (dynamisk yoga)
  • Blid, yin og restorativ yoga (langsom & rolig)
  • Kontoryoga (til kortere pauser)

Der indgår som regel også åndedrætsøvelser, meditation og afspænding, i en veltilrettelagt kombination og med hovedvægt på den fysiske yoga. Undervisningen kan foregå i et mødelokale, en kantine eller online.

I skal selv have jeres egne yogamåtter og evt. tæpper, klodser, yogabælter.

Jeg tilbyder også forløb og workshops med kun meditation og mindfulness. Dette kan sagtens foregå foran skærmen også. Meditation og nærvær i nuet hjælper med at øge medarbejdernes bevidsthed, fokus, koncentrationsevne og kreativitet. Det kræver ingen yogamåtter eller andre udstyr, bare en stol at sidde på.

Udover løbende undervisning er det også muligt at købe enkeltstående workshops som fx som en del af en teambuilding dag, kick-off møde, ledelsesmøde eller event.

Yoga- og meditationsundervisningen kan også kombineres med coaching af jeres medarbejdere og ledere, hvor det mentale plan også inddrages omkring fx stresshåndtering, work/life balance og coaching af stressramte og evt. sygemeldte medarbejdere.

Jeg kan undervise og coache på dansk og engelsk.

HVOR: Online eller hos jer (Københavnsområdet).

Mange er glade for online undervisning, da det er fleksibelt, trygt og nemt, og man skal ikke bruge tid på transport. Men jeg kan også komme ud til jeres virksomhed, hvis I bor i Københavnsområdet.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale på pureyogadk@gmail.com eller på tlf. 40 59 69 69.

Det er muligt at købe en prøvetime før I beslutter jer til et helt forløb.

REFERENCER:

  • AstraZeneca
  • Shoe The Bear
  • P+ (DIP/JØP)
  • Elretur
  • Plejecenter Hørgården
  • Københavns Universitet, Sektion for Mikrobiologi
  • NOTA, Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder
  • AOF Lyngby/Gladsaxe/Gentofte
  • FOF København

Anbefalinger:

"Barbara er altid super velforberedt og leverer en varieret undervisning. Du bliver udfordret og hjulpet undervejs, så du ikke er i tvivl om, hvorvidt du laver øvelserne korrekt. Bagefter kan man både mærke, at man har været fysisk i gang og at man har fået mere ro og balance. Kan varmt anbefales!" - Katrine, P+ Pension (DIP / JØP)

"Vi bookede Barbara til et forløb på 12 gange á 1,5 time i vores virksomhed. Vi var alle uden erfaring i yoga. Vi lagde vægt på, at der skulle være tale om ”fysisk” yoga, hvilket Barbara fuldt ud levede op til. Vi har oplevet Barbara som en rigtig dygtig og kompetent instruktør, der med stor tålmodighed og empati gav os et rigtigt godt træningsforløb." - Medarbejderne fra Elretur

"Jeg har været rigtig glad for yogaundervisningen, fordi det har givet mig ro, styrke og velvære i kroppen. Barbara er en dygtig lærer, som tager hensyn til alles behov og formåen. Jeg kan helt klart anbefale hende." - Camilla B. Drejer, Plejecenter Hørgården

"Afspændingen og stræk i yogaundervisningen giver en behagelig følelse i kroppen og yoga giver mig mere overskud og energi, som også påvirker mig i udførelsen af mit arbejde. Jeg sover bedre om natten og slapper mere af. Barbara som underviser er fantastisk til at tilrette ens stillinger så de bliver mere behagelige. Hun har et godt overblik og så sammensætter hun et veltilrettelagt forløb, hvor jeg kan mærke gennemarbejdet af kroppen, med forskelligt fokus fra gang til gang." - Lea Hansen, Københavns Universitet

"Jeg har været meget glad for din yogaundervisning og fleksibiliteten i sværhedsgraden. Det har været dejligt, at der har været plads til, at en fuldstændigt usmidig person som mig kunne deltage, uden at føle mig ud-/opfordret til at strække mere end jeg var komfortabel med. Jeg har fået velvære i kroppen og mindre stress." - Tue Sparholt, Københavns Universitet

"My takeaway from the yoga classes with Barbara has been a relief from physical and mental stress. The course has given me a period of time, every week, in which I can simply relax, and be in contact with myself, balance my emotions and achieve a state of inner piece that has become very important for me. I'm able to perform better in my work, I have more energy and mental focus to complete the tasks." - Vera Carvalho, Københavns Universitet

"I feel physically stronger and able to relax more. Also I get more energy for the day. I felt my confidence increase with the classes. I liked especially that you took us from yoga-ignorance to a common platform that made us not only understand what yoga is about but also to actually be able to perform it (what I seriously doubted at first)! :-)" - Luisa Lundin, Københavns Universitet

Her er en lille inspirationsvideo med yogaøvelser foran skærmen:

Kontakt mig for en indledende samtale og tilbud på pureyogadk@gmail.com eller på tlf. 40 59 69 69.

Tags: Medarbejderyoga, meditation, mindfulness, kontoryoga, firmayoga, virksomhedsyoga, yoga i København, yogaforløb, prøvetime, stresscoaching, stresshåndtering, office yoga, company yoga - København / online