Entries in den falske guru (1)

onsdag
jun.122013

Vær din egen guru!

For nyligt har jeg set dokumentarfilmen "Kumaré - den falske guru", der handler om en instruktør der udgiver sig for at være en indisk guru Sri Kumaré og som får en gruppe følgere. Dokumentaren er et socialt eksperiment, der undersøger guru-begrebet og hvad der sker når vi projicerer vores egen indre guru og visdom over på en ekstern guru.

Jeg vil ikke afsløre for meget, for filmen skal opleves! Den er både morsom og utroligt tankevækkende. For jeg synes det er i orden at hente inspiration og vejledning fra spirituelle lærere, men hvornår bliver det for meget? Hvornår er det at man ser sin guru som sin redder og overgiver sin egen styrke til sin guru? Og hvornår er man egentlig en ægte guru, en såkaldt spirituel mester? Og er det også bare en identitet som man kan tage på sig, som alt mulig andet?

Jeg synes filmen vækker mange spørgsmål og viser nogle sandheder. Kumaré har også et fint hovedbudskab til sine følgere: at de skal være deres egen guru. Så han har faktisk et fint budskab. Og måske ikke falsk alligevel? ;-)

Du kan se hele filmen på DRs hjemmeside eller på Netflix.